Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 509/2024 · Bekendtgørelse om Nemrefusion

BEK 509/2024 Art. 1

Krav til Nemrefusion

In KraftAmtlicher Text

Nemrefusion skal understøtte 1) arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning, anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpengerefusion, dagpenge efter barselsloven, løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og løntilskud til personer i fleksjob efter § 133, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) arbejdsgiverens anmodning om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, 3) arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af løntilskud til personer i voksenlære, jf. § 159 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 4) arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskud til mentorfunktion, jf. kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) en selvstændig erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven og anmodning om udbetaling af støtte i form af tilskud efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 6) arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær samt afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af den lediges sygedagpengesag og til brug for Udbetaling Danmarks behandling af den lediges barseldagpengesag.

Stk. 2. Nemrefusion skal overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunerne eller Udbetaling Danmark til brug for sagsbehandlingen.

Stk. 3. Nemrefusion skal tilbageføre oplysninger til arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende, således at disse kan følge sagsgangen i kommunerne og Udbetaling Danmark, kan blive adviseret om frister samt afstemme modtaget refusion. Det gælder dog ikke ved anmodninger om tidlig opfølgning eller ved anmodninger om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, løntilskud, fleksjobtilskud eller tilskud m.v. efter stk. 1, nr. 2, 3 og 4.

Stk. 4. Der skal etableres en ventefunktion i Nemrefusion, hvor anmeldelse af sygefravær og refusions- og tilskudsanmodninger kan lægges klar på et tidligere tidspunkt end fristen for anmeldelsen eller anmodningen. Ventefunktionen skal kunne advisere anmelderen, når tidspunktet for indsendelse af anmeldelsen eller anmodningen er nært forestående.

Stk. 5. Alle transaktioner i Nemrefusion skal logges med fuld sporbarhed.

Stk. 6. Nemrefusion skal opbygges som et selvstændigt system med standardiserede snitflader bygget på en moderne IT-platform med anvendelse af web-teknologi. Systemet skal understøtte og anvende offentlige standarder og krav i videst muligt omfang.

Stk. 7. Der skal etableres snitflader til det Centrale Personregister (CPR), det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Indkomstregistret (eIndkomst), og Offentlig Digital Post.

Stk. 8. For alle modtagne indberetninger fra en arbejdsgiver eller en arbejdsløshedskasse skal kommunen eller Udbetaling Danmark udsende underretningsbrev til lønmodtageren eller den forsikrede ledige. Det gælder dog ikke ved anmodninger om løntilskud eller fleksjobtilskud, tilskud til voksenlærlinge og tilskud til mentorfunktion.

Stk. 9. Der skal anvendes sikker login ved indberetning til Nemrefusion.

Stk. 10. Nemrefusion skal sikre alle data imod uautoriseret brug. Løsningen skal i videst muligt omfang anvende et fællesoffentligt system til bruger- og rettighedsstyring.

Stk. 11. Nemrefusion skal være tilgængelig via virksomhedsportalen virk.dk alle ugens dage og i alle døgnets timer, dog undtaget nødvendige og varslede systemlukninger i forbindelse med vedligeholdelse og opdateringer.

Stk. 12. Nemrefusions svartider skal være således, at brugerne kan benytte systemet uden unødvendige gener.