Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 496/2024 · Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde

BEK 496/2024 Art. 29

Ansøgning om autorisation til nedrivning

In KraftAmtlicher Text

En ansøgning om autorisation til nedrivning, jf. § 28, skal indsendes elektronisk til Miljøstyrelsen og skal indeholde følgende oplysninger: 1) Virksomhedens navn og CVR-nummer. 2) Virksomhedens fysiske adresse. 3) Navn og CPR-nummer på den eller de personer, der anvendes som virksomhedens ressourceansvarlige, jf. dog stk. 2. 4) Dokumentation for den anvendte ressourceansvarliges tilknytnings- og kontraktforhold til virksomheden. 5) Dokumentation for, at den anvendte ressourceansvarlige er tilgængelig for virksomheden i henhold til § 33. 6) Dokumentation for, at virksomheden har ansøgt om godkendelse af sit kvalitetsledelsessystem hos et kontrolorgan, der er registreret af Miljøstyrelsen og at kontrolorganet efter en foreløbig gennemgang af kvalitetsledelsessystemet har fundet systemet fyldestgørende, jf. dog stk. 3. 7) Bekræftelse på, at virksomheden ikke er under konkursbehandling eller likvidation.

Stk. 2. Ansøgningen skal ikke indeholde oplysning om CPR-nummer på virksomhedens ressourceansvarlige, hvis den ressourceansvarlige er fra et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som søger om autorisation til nedrivning, skal ikke indsende dokumentation som nævnt i stk. 1, nr. 6. Virksomheden skal opfylde kravene i bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet.