BEK 496/2024 · Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde
BEK 496/2024 Art. 10
Selektiv nedrivning og standardiseret nedrivningsplan
Bygherren skal på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse til nedrivning, i henhold til bekendtgørelse om bygningsreglement, indsende en standardiseret nedrivningsplan til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor arbejdet skal foretages. Den standardiserede nedrivningsplan skal som minimum indeholde de oplysninger, der er angivet i punkterne 1-8 i bilag 3.
Stk. 2. Den standardiserede nedrivningsplan skal indgives via den digitale selvbetjening, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at bygherren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at den standardiserede nedrivningsplan kan indgives elektronisk.
Stk. 4. Ved indsendelse af en standardiseret nedrivningsplan, jf. stk. 1, skal der ikke indsendes en affaldsanmeldelse, jf. § 3.