Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 494/2024 · Bekendtgørelse om finansiering af visse erstatninger m.v., der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

BEK 494/2024 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, finansieres for hvert kalenderår efter fordelingsreglerne i § 2, stk. 2 - 4, mellem de betalingspligtige, jf. stk. 2, og forrentes efter reglerne i § 3, stk. 3. Det samme gælder de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler efter § 5, stk. 6, § 53B og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Når der i denne bekendtgørelse henvises til § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, gælder henvisningen tilsvarende til § 5, stk. 6, § 53B og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. Som betalingspligtige efter denne bekendtgørelse anses forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, agenturer og andre, som administrerer policerne på et forsikringsselskabs vegne, og private selvforsikrede arbejdsgivere, jf. § 88, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven og § 74, 2. pkt., i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.