Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 491/2024 · Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet

BEK 491/2024 Art. 7

Godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet

In KraftAmtlicher Text

Kontrolorganet udsteder en forhåndsgodkendelse af kvalitetsledelsessystemet, når kontrolorganet efter systemevalueringen har fundet systemet fyldestgørende. Hvis kontrolorganet finder, at systemet ikke er fyldestgørende, meddeler kontrolorganet afslag på forhåndsgodkendelse.

Stk. 2. Forhåndsgodkendelsen skal være udstedt af kontrolorganet inden for de seneste 12 måneder forud for, at den autoriserede nedrivningsvirksomhed ansøger om autorisation til nedrivning, jf. § 28 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.

Stk. 3. En autoriseret nedrivningsvirksomhed, der genansøger om autorisation efter, at autorisationen er bortfaldet, jf. § 35 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, kan opfylde vilkåret om at have et godkendt kvalitetsledelsessystem ved 1) at fremsende det seneste godkendelsesbevis fra kontrolorganet, forudsat at det ikke er udløbet, eller 2) at få forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystemet på ny.