Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 491/2024 · Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet

BEK 491/2024 Art. 33

Krav til kontrolorganer

In KraftAmtlicher Text

Miljøstyrelsen kan i forbindelse med tilsyn, jf. § 32, meddele anmærkninger og afvigelser til kontrolorganet, såfremt Miljøstyrelsen konstaterer, at der er en uoverensstemmelse mellem kontrolorganets kvalitetsstyringssystem og et krav til kvalitetsstyringssystemet.

Stk. 2. Kontrolorganet skal følge op på Miljøstyrelsens anmærkninger i forbindelse med tilsyn inden for en af Miljøstyrelsen fastsat frist, der højst kan være 6 måneder. Hvis Miljøstyrelsen efterfølgende konstaterer, at kontrolorganet ikke har fulgt op på anmærkningen med en handling inden for den fastsatte frist, vil det føre til en afvigelse.

Stk. 3. Kontrolorganet skal berigtige afvigelser, som Miljøstyrelsen konstaterer, ved korrigerende handlinger.

Stk. 4. Miljøstyrelsen skal verificere resultatet af de korrigerende handlinger, jf. stk. 3, inden Miljøstyrelsen kan forny kontrolorganets registrering.