BEK 491/2024 Art. 30
Krav til kontrolorganer
Miljøstyrelsen kan stille et digitalt dataindberetningssystem til rådighed for kontrolorganerne.
Stk. 2. Kontrolorganet skal indberette følgende oplysninger via det digitale dataindberetningssystem for kontrolorganer: 1) Virksomhedernes navne, adresser og CVR-numre. 2) Kontrolorganets data om virksomhederne indsamlet og registreret i forbindelse med alle typer af efterprøvninger hos virksomhederne. 3) Kontrolorganets forhåndsgodkendelser af kvalitetsledelsessystemer. 4) Kontrolorganets godkendelser af virksomhedernes kvalitetsledelsessystemer inden 1 år efter udstedelsen af autorisationen. 5) Kontrolorganets resultater fra efterprøvningsbesøg. 6) Eventuelle afslag på og tilbagekaldelser af godkendelser af kvalitetsledelsessystemer. 7) Ophør af kundeforholdet til en virksomhed.
Stk. 3. Kontrolorganet skal indberette de i stk. 2 angivne oplysninger senest 2 uger efter kontrol.
Stk. 4. Kontrolorganet har alene adgang til at se oplysninger om de virksomheder, der er tilknyttet det pågældende kontrolorgan. Ved en virksomheds udskiftning af kontrolorgan har det nye kontrolorgan dog adgang til alle registrerede oplysninger om virksomheden fra dataindberetningssystemet.