Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 491/2024 · Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet

BEK 491/2024 Art. 27

Krav til kontrolorganer

In KraftAmtlicher Text

Kontrolorganet skal opbygge og anvende et kvalitetsstyringssystem, der understøtter og dokumenterer, at kontrolorganet opfylder kravene i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre kvaliteten i udførelsen af opgaven som kontrolorgan inden for kontrolorganets registrering, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 3. Kvalitetsstyringssystemet skal dokumenteres i en systematisk og overskuelig form. Kvalitetsstyringssystemet og kvalitetsdokumentation skal opbevares i 5 år og stilles til rådighed for Miljøstyrelsen ved anmodning herom. Opbevaring i elektronisk form skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør, at der kan foretages udtræk af relevante dele af systemet.

Stk. 4. Kontrolorganet er ansvarlig for, at kvalitetsstyringssystemet er implementeret, og at det løbende anvendes, opdateres og evalueres.

Stk. 5. Hvis en virksomhed, der er etableret i et andet EU/EØS-land, ansøger om registrering som kontrolorgan med henblik på at etablere sig i Danmark, og allerede anvender et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af et anerkendt certificeringsorgan på basis af fælleseuropæiske eller nationale standarder, eller et system, der er tilsvarende eller i det væsentlige sammenligneligt med hensyn til sit formål, vurderer Miljøstyrelsen, om systemet kan godkendes.