Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 491/2024 · Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet

BEK 491/2024 Art. 16

Virksomheder der er etableret i andre EU/EØS-lande

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed, der er etableret i et andet EU/EØS-land, der ansøger om autorisation til nedrivning i henhold til bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde med henblik på at etablere sig i Danmark, skal fremsende virksomhedens kvalitetsledelsessystem og oplysning om status for systemets implementering til Miljøstyrelsen sammen med ansøgningen om autorisation. Kvalitetsledelsessystemet skal vedrøre arbejde på nedrivningsområdet og skal kunne godkendes efter reglerne i denne bekendtgørelse. Miljøstyrelsen vurderer, om systemet kan forhåndsgodkendes, jf. § 7.

Stk. 2. Kvalitetsledelsessystemet, jf. stk. 1, skal godkendes endeligt af et kontrolorgan, jf. § 8, og skal løbende efterprøves af et kontrolorgan, jf. § 10.

Stk. 3. Kvalitetsledelsessystemet og oplysning om systemets implementering, jf. stk. 1, skal indsendes på et for kontrolorganet og Miljøstyrelsen let forståeligt sprog.