Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 491/2024 · Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet

BEK 491/2024 Art. 14

Godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet

In KraftAmtlicher Text

Kommunalbestyrelsen kan pålægge en autoriseret nedrivningsvirksomhed at sørge for, at den autoriserede nedrivningsvirksomheds kontrolorgan foretager en ekstraordinær efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet i tilfælde af, at den autoriserede nedrivningsvirksomhed har udvist forsømmelighed ved udførelse af selektiv nedrivning. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår den ekstraordinære efterprøvning skal være gennemført.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger et kontrolorgan til at foretage den ekstraordinære efterprøvning, jf. stk. 1, hvis den autoriserede nedrivningsvirksomhed ikke selv igangsætter den ekstraordinære efterprøvning med et registreret kontrolorgan.

Stk. 3. Hvis kontrolorganet ved den ekstraordinære efterprøvning konstaterer, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes, trækker kontrolorganet godkendelsen af kvalitetsledelsessystemet tilbage og underetter Miljøstyrelsen umiddelbart herefter.

Stk. 4. Kontrolorganet skal i andre tilfælde end nævnt i stk. 3, inden én måned efter efterprøvningen indsende en rapport til Miljøstyrelsen og tilsynsmyndigheden om resultatet af den ekstraordinære efterprøvning.