BEK 469/2024 Art. 9
Trafikstyrelsen kan dog fravige § 8, hvis et tilfredsstillende alternativ ikke foreligger, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at: 1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne, 2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom, 3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller 4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.
Stk. 2. Beslutning om at fravige stk. 1 træffes af Trafikstyrelsen efter høring af berørte myndigheder.
Stk. 3. Trafikstyrelsen underretter Europa-Kommissionen om fravigelser efter stk. 1.