Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 469/2024 · Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter

BEK 469/2024 Art. 17

In KraftAmtlicher Text

Ved vurderingen af, om et statsligt vejprojekt eller jernbaneprojekt i undtagelsestilfælde kan fritages helt eller delvist fra lov om offentlige veje og jernbanelovens bestemmelser om miljøkonsekvensvurdering, jf. lov om offentlige veje § 17 a, stk. 4, og jernbanelovens § 38 a, stk. 4, skal Trafikstyrelsen undersøge, om der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering, som ikke opfylder alle krav til miljøkonsekvensvurdering i lov om offentlige veje og jernbaneloven, men som er i overensstemmelse med formålet med kapitel 2 a i lov om offentlige veje, jf. lov om offentlige veje § 1, nr. 6, og kapitel 6 a i jernbaneloven, jf. jernbanelovens § 1, stk. 3.

Stk. 2. Trafikstyrelsen skal stille alle oplysninger indhentet som led i den vurdering, der er gennemført efter stk. 1, oplysninger vedrørende afgørelsen om at indrømme fritagelsen samt grundene til, at den er blevet indrømmet, til rådighed for offentligheden.

Stk. 3. Trafikstyrelsen skal forud for meddelelse af fritagelse efter stk. 1 underrette Europa-Kommissionen om begrundelsen for den indrømmede fritagelse samt give Europa-Kommissionen de oplysninger, som Trafikstyrelsen i givet fald stiller til rådighed for offentligheden.