BEK 452/2024 · Bekendtgørelse om medborgerskabsprøven
BEK 452/2024 Art. 9
Prøvens form og indhold
Prøven består af et opgavehæfte med 25 spørgsmål om det danske folkestyre og hverdagsliv, samt dansk kultur og historie, jf. § 10. Spørgsmålene er formuleret inden for rammerne af det læremateriale til medborgerskabsprøven, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har offentliggjort.
Stk. 2. Prøven består af spørgsmål, hvor svaret kan bedømmes objektivt som enten rigtigt eller forkert, herunder spørgsmål, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt flere svarmuligheder (»multiple choice«).
Stk. 3. Prøven er skriftlig og aflægges individuelt uden brug af hjælpemidler, jf. dog §§ 23 og 24.
Stk. 4. Det dansksproglige niveau for prøven fastsættes under hensyntagen til det dansksproglige krav, der knytter sig til at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 5. Prøven har en varighed på 30 minutter.
Stk. 6. For at bestå prøven skal prøvedeltageren svare rigtigt på mindst 20 ud af de 25 spørgsmål.