BEK 452/2024 · Bekendtgørelse om medborgerskabsprøven
BEK 452/2024 Art. 48
Klager over bedømmelsen m.v.
Det er alene klageren, der kan acceptere et tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations meddelelse af tilbuddet til klageren.
Stk. 2. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Ved tilbud om omprøve efter § 47, stk. 1, nr. 2, skal klageren orienteres om, at omprøve tidligst kan finde sted ved næstkommende prøvetermin. Klageren skal ikke betale et gebyr for deltagelse i omprøve.