Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 451/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling

BEK 451/2024 Art. 24

Udbetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen kan efter anmodning foretage ratevise udbetalinger af tilskud til større projekter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. En ratevis udbetaling skal udgøre mindst 20 pct. af tilsagnsbeløbet. I samme tilskudssag kan der højest foretages ratevis udbetaling på i alt 60 pct. af tilsagnsbeløbet. De resterende 40 pct. af tilsagnsbeløbet kan udbetales, når projektet er afsluttet, og det endelige projektregnskab er godkendt af Energistyrelsen.

Stk. 3. Anmodning om ratevis udbetaling skal vedlægges et delregnskab, der angiver de afholdte, tilskudsberettigede omkostninger. Delregnskabet skal være underskrevet af projektadministratoren og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt kopi af regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 21.

Stk. 4. For ansøgninger om tilsagn modtaget efter den 1. juli 2024 skal regnskabet, jf. stk. 3, være udfyldt på Energistyrelsens skabelon herfor. Energistyrelsens skabelon offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside omhandlende tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling.

Stk. 5. Muligheden for at benytte ratevis udbetaling annulleres, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder de nærmere fastsatte vilkår for ratevis udbetaling.

Stk. 6. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for ratevis udbetaling.