Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 430/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til investering i grøn omstilling akvakultur

BEK 430/2024 Art. 9

Generelle betingelser

In KraftAmtlicher Text

Tilskud er betinget af, at 1) tilsagnshaver gennemfører projektet i sin helhed i overensstemmelse med tilsagnet, 2) tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, inden anmodning om udbetaling indsendes, og at dokumentation fra tredjepart er opnået inden anmodning om slutudbetaling, jf. § 19, 3) kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol, 4) tilsagnshaver under hele projektperioden og i en periode på fem år efter den sidste betaling til tilskudsmodtageren er foretaget, opfylder betingelserne om antagelighed i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1129 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, 5) tilsagnshaver har de nødvendige midler og mekanismer til at dække omkostningerne ved drift og vedligeholdelse for projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, for at sikre deres finansielle bæredygtighed, jf. artikel 73, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav,- Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, 6) tilsagnshaver opretholder projektet og sikrer, at produktionsaktiviteten ikke flyttes uden for den NUTS 2-region, hvor der er modtaget støtte, i fem år for store virksomheder eller i tre år for SMV fra datoen for udbetaling, jf. artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, og 7) tilsagnshaver informerer om den offentlige medfinansiering af projektet.

Stk. 2. Tilsagnshaver skal gøre resultaterne af projektet offentligt tilgængelige.