Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 407/2024 · Bekendtgørelse om de minimis-støtte efter satsreduktioner for visse arealer i udtagningsindsatsen

BEK 407/2024 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Støtte efter § 1, stk. 1, tildeles med et beløb svarende til det samlede beløb af følgende, jf. dog stk. 2: 1) Det tilbagebetalingskrav, der følger af den nye afgørelse, jf. § 1, stk. 1. 2) Det beløb, som tilsagnshavers tilsagn er reduceret med, jf. § 1, stk. 1, i den del af tilsagnsperioden, der ikke er omfattet af nr. 1.

Stk. 2. Støtten beregnes på grundlag af stk. 1, hvis det derved beregnede støttebeløb ligger inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. I øvrige tilfælde nedsættes støtten således, at den derved beregnede støtte udgør det fulde beløb inden for rammerne af bestemmelserne i den nævnte forordning.

Stk. 3. Hvis den nye afgørelse om tilsagn, jf. § 1, stk. 1, omgøres efter Landbrugsstyrelsens støttetildeling efter denne bekendtgørelse, genoptager og ændrer Landbrugsstyrelsen støttetildelingen i det omfang omgørelsen har betydning for, hvilket støttebeløb tilskudsmodtageren er berettiget til, jf. § 4, stk. 1 og 2.