Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 397/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til skolefrugt og -grønt i skoleåret 2024-2025

BEK 397/2024 Art. 6

Ansøgning om tilsagn om tilskud og prioritering

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om tilsagn om tilskud, skal indeholde: 1) Et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema, jf. § 5, stk. 1. 2) En underskrevet erklæring om overholdelse af ordningens regler ved brug af den blanket, der er tilgængelig for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 3) Udfyldt budgetskema for ansøgning om tilsagn om tilskud, ved brug af det skema, der er tilgængeligt for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Hvis ansøger er en af de i § 3, nr. 2-5 nævnte juridiske personer, skal ansøgning om tilsagn også indeholde et udfyldt og underskrevet deltagerskema, der er tilgængeligt for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Ansøger skal sikre, at den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger udfylder, underskriver og indgiver deltagerskemaet direkte til Landbrugsstyrelsen inden for fristen i § 5, stk. 2. Deltagerskemaet skal indeholde følgende: 1) Den deltagende uddannelsesinstitutionens navn, adresse, CVR-nummer og p-nummer. 2) Forventet antal deltagende børn på ordningen i skoleåret 2024-2025. 3) Forventet antal uddelingsdage pr. produktgruppe, jf. bilag 1, i skoleåret 2024-2025.