Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 324/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til styrkelse af kommunernes faciliterende rolle ved udtagning af lavbundsjorder og kollektive kvælstofvirkemidler

BEK 324/2024 Art. 5

Tilskud og tilskudsberettigede udgifter

In KraftAmtlicher Text

Det er kun udgifter, som er nødvendige for og direkte relaterede til de ansøgte aktiviteter, der er tilskudsberettiget. Tilskudsberettigende udgifter kan være: 1) Udgift til ansættelse af sekretariatsleder til kapacitetsopbygning og sekretariatsbetjening af Vandoplandsstyregruppen eller gruppe af Vandoplandsstyregrupper. 2) Timeløn til Ansøgerkommune, de deltagende kommuner og sekretariatsleder for faktisk afholdte lønudgifter. Lønudgifter defineres som direkte løn, inklusiv feriepenge og pension, der kan henføres til de deltagende kommuners medarbejdere i den tilskudsberettigede aktivitet. Lønudgifter skal dokumenteres via lønsedler og tidsregistrering. Overheadudgiften opgøres til 18 procent af lønudgiften. Et årsværk er 1.642 timer. 3) Rådgivning og vejledning af kommuner i Vandoplandsstyregruppen eller gruppe af Vandoplandsstyregrupper, inklusiv facilitering. 4) Planlægningsopgaver i forbindelse med håndtering og koordinering af flere interessenter, herunder lodsejere, udtagningskonsulenter, landbrugsorganisationer, forsyningsselskaber og lignende aktører. 5) Konsulentydelser. 6) Opsøgende indsatser og samarbejder med kommuner i andre hovedvandoplande og udtagningskonsulenter om fælles mål i Vandoplandsstyregruppen eller gruppe af Vandoplandsstyregrupper. 7) Afholdelse af workshops, møder og lignende aktiviteter. 8) Transportudgifter opgjort efter statens gældende regler, jf. cirkulære om Tjenesterejseaftalen og PAV - Personale Administrativ Vejledning. Udgifter til kørsel i privat bil godtgøres pr. km efter statens lave sats. 9) Andet, der er relateret til de ansøgte aktiviteter, herunder udgift til revisorgodkendelse af afsluttende regnskab, jf. § 17, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Tilskudsberettigede udgifter skal være afholdt inden for tilsagnsperioden, jf. § 10, stk. 2.