Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 320/2024 · Bekendtgørelse for Grønland om børnebidrag

BEK 320/2024 Art. 11

Ændring af børnebidrag

In KraftAmtlicher Text

Ændring af et børnebidrag har virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen, jf. dog stk. 2-4 og §§ 12 og 13.

Stk. 2. I følgende situationer har ændring af et bidrag virkning fra et tidligere tidspunkt end efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4: 1) Sagsbehandlingen er trukket urimeligt længe ud på grund af Rigsombudsmanden eller en af sagens parter. 2) Bidragsbetalerens indtægt reduceres på grund af arbejdsledighed. 3) Et bidrag, der tilkommer det offentlige, nedsættes eller bortfalder. 4) Barnet flytter fra den ene forælder til den anden. 5) Et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, tager ophold hos bidragsbetaleren. 6) Bidragsbetaleren anses ikke som far eller medmor til barnet efter børneloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. 7) En aftale om ikke at skulle betale børnebidrag tilside­s‍ættes.

Stk. 3. Modtager et barn børnepension, der hidrører fra bidragsbetalerens pensionsordning eller lignende, bortfalder eller nedsættes børnebidraget fra det tidspunkt, børnepensionen har virkning, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter tidspunktet for børnepensionens udbetaling, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Foreligger der særlige omstændigheder, har ændring af et bidrag virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end efter stk. 1-3.