BEK 318/2024 Art. 4
Sager om anerkendelse af faderskab og medmoderskab, der kan afsluttes uden nærmere undersøgelser
En omsorgs- og ansvarserklæring efter anordningens § 14, stk. 3 eller 6, indgives til Rigsombudsmanden på en blanket, jf. § 20, nr. 1 eller 2.
Stk. 2. En omsorgs- og ansvarserklæring efter stk. 1 er afgivet, når Rigsombudsmanden har modtaget den i underskrevet og dateret stand, jf. § 5. Er betingelserne i anordningen og i stk. 3 for anerkendelse af faderskab eller medmoderskab opfyldt, sender Rigsombudsmanden meddelelse herom til forældrene.
Stk. 3. Tiltrædelse af en anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter anordningens § 14, stk. 3 eller 6, indgives på en blanket, jf. § 20, nr. 5 eller 6. Blanketten underskrives af den part, der vil tiltræde, at en anden part anerkender faderskabet eller medmoderskabet. Underskriften og dateringens rigtighed skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, medmindre parten underskriver blanketten ved møde hos Rigsombudsmanden eller hos den, som Rigsombudsmanden bemyndiger til at afholde mødet.