Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 317/2024 · Bekendtgørelse for Grønland om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel

BEK 317/2024 Art. 5

Faderskab

In KraftAmtlicher Text

En erklæring om registrering af faderskab efter anordningens § 2, stk. 2, indgives til den kirkebogsførende præst eller til kateketen på en blanket, jf. § 18, nr. 3. Kateketen videresender erklæringen til den kirkebogsførende præst. Erklæringen skal være underskrevet af begge forældre. Forældrenes underskrifter og dateringens rigtighed skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, medmindre begge forældre underskriver blanketten ved møde hos den kirkebogsførende præst eller hos kateketen. Jordemoderen, lægen, den kirkebogsførende præst eller kateketen vejleder forældrene herom, og de kan henvise forældrene til Rigsombudsmanden for yderligere vejledning.

Stk. 2. Efter registreringen sender den kirkebogsførende præst meddelelse om registreringen til forældrene og til den kommune i Grønland, hvor barnets mor bor. Den originale erklæring opbevares i den kirkebogsførende præsts arkiv i 30 år.