Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 302/2024 · Bekendtgørelse om de regionale råd for lægers videreuddannelse

BEK 302/2024 Art. 3

Formål og sammensætning af de regionale råd for lægers videreuddannelse

In KraftAmtlicher Text

Hvert af de regionale råd for lægers videreuddannelse består af en forperson og et antal medlemmer med repræsentation fra: 1) Regionerne/regionen i videreuddannelsesregionen. 2) De uddannelsesgivende læger i videreuddannelsesregionen, herunder mindst ét medlem med speciale i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. 3) De praktiserende læger i videreuddannelsesregionen. 4) Uddannelseslæger i videreuddannelsesregionen. 5) De sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Stk. 2. De lægelige repræsentanter udpeges således, at såvel regionerne/regionen som de lægelige specialer er bredt repræsenterede i videreuddannelsesrådet. Ét medlem fra hver af grupperne 2), 3) og 4) udpeges efter indstilling fra Lægeforeningen.

Stk. 3. Forpersonerne for de regionale råd for lægers videreuddannelse udpeges af de respektive regioner i forening /regionen. Forpersonerne for de regionale råd for lægers videreuddannelse er medlemmer af det nationale råd for lægers videreuddannelse.