Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 265/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2024 og 2025

BEK 265/2024 Art. 24

Kriterier og forpligtelser

In KraftAmtlicher Text

Hvis de samlede offentlige udgifter overstiger 372.500 kr., er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte et forklarende skilt eller tilsvarende elektronisk skærm. Skiltet eller skærmen skal 1) opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden, 2) være læsbart, 3) være vind- og vejrbestandigt, 4) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 5) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, 6) vise EU-logoet, jf. bilag 5, og 7) vise Landbrugsstyrelsens logo.

Stk. 2. Hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte ved at 1) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 2) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, 3) vise EU-logoet, jf. bilag 5, og 4) vise Landbrugsstyrelsens logo.

Stk. 3. Hvis projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på dette materiale ved at 1) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, 2) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, 3) vise EU-logoet, jf. bilag 5, og 4) vise Landbrugsstyrelsens logo.

Stk. 4. Der skal skiltes, så snart projektet påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling.