BEK 265/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2024 og 2025
BEK 265/2024 Art. 15
Kriterier og forpligtelser
Tilsagnshaver skal opfylde følgende forpligtelser i projektperioden og indtil datoen for slutudbetaling: 1) Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder i overensstemmelse med det indtegnede areal i IMK, hegnslængde og eventuelle vilkår i tilsagnet. 2) Sikre, at projektet anlægges i projektperioden, uden brug af pesticider og biocidholdige produkter, jf. dog stk. 2. 3) Afslutte og indsende anmodning om udbetaling af tilskud til projektet senest 2 år efter den dato, hvor der er modtaget tilsagn. 4) Sikre, at de anvendte investeringer er nye. 5) Gennemføre projektet uden brug af dybdegående jordbearbejdning, hvis tilsagnshaver er en kommune, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, eller hvis der er givet tilsagn om forhøjet tilskud, jf. § 4, stk. 2. 6) Sikre, at projektarealet bliver pålagt fredskovspligt efter skovlovens § 3 eller § 4, jf. dog stk. 3. 7) Kommunale tilsagnshaver skal have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet. 8) Anlægge en eller flere af følgende bevoksninger med følgende mindstekrav til antallet af levende vedplanter pr. ha: a) Løvtræsbevoksninger: 4.000. b) Løvskovbryn: 4.000. c) Nåletræsbevoksninger: 3.200. 9) Have opnået en udtalelse fra det arkæologiske ansvarlige museum, inden anmodningen om udbetaling.
Stk. 2. Der kan dog anvendes pesticider og biocidholdige produkter i dyrkningssæsonen frem til den 1. september forud for tilplantning, hvis landbrugsarealet, hvor skoven skal anlægges, fortsat er i landbrugsmæssig drift.
Stk. 3. Hvis arealet allerede er pålagt fredskovspligt efter skovlovens § 4, skal det fremgå at fredskovspligten ikke er til hinder for at opnå tilsagn om tilskud til skovrejsning på arealet.
Stk. 4. Tilsagnshaver skal endvidere opfylde forpligtelserne i §§ 16-22 i projektperioden og indtil datoen for slutudbetaling og § 23 efter projektets afslutning regnet fra datoen for slutudbetalingen.
Stk. 5. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringerne i et projekt, dispensere fra stk. 1, nr. 2. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter.