BEK 249/2024 · Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning
BEK 249/2024 Art. 15
Udbud m.v.
Voksenuddannelsescenteret er ansvarligt for et tilstrækkeligt FVU-tilbud, således at det sikres, at alle, der er berettiget hertil kan modtage FVU inden for en rimelig geografisk afstand. FVU skal udbydes på flere typer uddannelsesinstitutioner inden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde, jf. lovens § 5, stk. 1.
Stk. 2. Ved en rimelig geografisk afstand forstås, at FVU-tilbuddet skal være beliggende inden for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige transportmiddel fra deltagerens bopæl, medmindre tilbuddet ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fravige denne bestemmelse.
Stk. 3. Voksenuddannelsescenteret koordinerer udbuddet af FVU inden for sit geografiske dækningsområde under hensyntagen til regionsrådets koordinerende funktion, jf. § 17, stk. 1. Er et voksenuddannelsescenters geografiske område beliggende i to regioner, samarbejder voksenuddannelsescenteret med begge disse regioner om regionernes koordinering efter denne bekendtgørelse.