BEK 213/2024 Art. 7
Følgende kommunale udgifter, herunder tilskud, er refusionsberettigede: 1) Udgifter ved køb af refusionsgodkendte hele forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst, når disse købes af kommuner eller kommunale institutioner, herunder også udgifter til køb af hele forestillinger til børneteaterfestivaler. 2) Tilskud til organisationer, foreninger og ikke-kommunale institutioner m.v. til dækning af udgifter ved disses køb af refusionsgodkendte hele forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst.