BEK 213/2024 Art. 3
Forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst, som teatre eller producenter har produceret med økonomisk støtte i henhold til lov om scenekunst, er automatisk godkendt til at kunne udbydes med refusion.
Stk. 2. Refusionsgodkendelse, jf. stk. 1, ophører fem teatersæsoner efter, at teatret eller producenten ikke længere modtager tilskud i henhold til lov om scenekunst. I tilfælde, hvor en godkendt forestilling overdrages til et teater eller en producent, som ikke modtager støtte i henhold til lov om scenekunst, udløber godkendelsen fem teatersæsoner efter overdragelsen. Derefter kan der ansøges om refusionsgodkendelse på ny. Ophør af refusionsgodkendelsen sker med udgangen af en teatersæson (30. juni).