BEK 212/2024 Art. 7
Refusion
Der kan ydes refusion for udgifter til køb af forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, når følgende kriterier er opfyldt: 1) Forestillingen er refusionsgodkendt i henhold til bekendtgørelse om statsrefusion af kommuners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst. 2) Den afholdte udgift til køb af forestillinger er omfattet af § 3. 3) Ansøger er en ungdomsuddannelse, privat skole eller privat daginstitution, som er omfattet af en af de love, der er oplistet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 4) Udgiften er dokumenteret, jf. § 10, stk. 4.