BEK 204/2024 Art. 10
I ruseredskaber, herunder bundgarn og lignende, der er opstillet i Vadehavet, skal der være anbragt et stopnet eller en stoprist, der skal fastgøres tætsluttende med kalv eller bøjle, og være udformet som følger: 1) Stopnet skal være anbragt i rusens forreste bøjle, idet nettets maskevidde højst må være 75 mm halvmaske (knude til knude). 2) Stopristen skal være af stål eller andet af Fiskeristyrelsen godkendt materiale og være monteret i forreste kalv med en ramme, stor 170 mm x 170 mm, og med et kryds, således at sidelængden i det enkelte hul i krydset ikke overstiger 85 mm, jf. bilag 1. 3) Til fiskeri efter fladfisk i Vadehavet kan der anvendes en type stoprist som angivet i bilag 2. Stopristen skal være af stål eller andet af Fiskeristyrelsen godkendt materiale og skal have de mål, som fremgår af bilag 2. Ved montering af denne type stoprist skal risten placeres med det 40 mm høje hul nederst og vandret.