BEK 191/2024 Art. 7
Adgang til oplysninger for borgere og sundhedspersoner m.v.
Følgende sundhedspersoner, udover de i § 6 angivne, har adgang til lægemiddel-, cannabisslutprodukt- og vaccinationsoplysninger, når de aktuelt har en borger i behandling og når det er nødvendigt for behandlingen, jf. sundhedslovens § 157, stk. 3 og § 157 a, stk. 3: 1) Tandlæger. 2) Jordemødre. 3) Sygeplejersker. 4) Social- og sundhedsassistenter. 5) Plejehjemsassistenter. 6) Behandlerfarmaceuter.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1-4 nævnte personer kan benytte medhjælp i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), herunder også i forhold til adgang til lægemiddel-, cannabisslutprodukt- og vaccinationsoplysninger.