BEK 191/2024 Art. 11
Pligt til indberetning
Apotekere og apotekspersonale skal ved ekspedition af en elektronisk recept såvel som papir-, telefon- eller telefaxrecept og udlevering til borgerne, indberette følgende: 1) Ekspeditionsstedets P-nummer. 2) Den enkelte ordinations ordinationsnummer, og den enkelte recepts ekspeditionsnummer. 3) Ekspeditionstidspunkt. 4) Borgerens personnummer eller et entydigt identifikationsnummer og fødselsdato, for borgere der ikke har et personnummer. 5) Identifikation af den enkelte ekspedient (brugeridentifikation). 6) Lægens eller tandlægens ydernummer eller kode for sygehusafdeling, hvor lægen har et sådan. 7) Lægens ellers tandlægens autorisations-ID, hvor oplyst. Ved manglende oplysning indberettes et erstatningsnummer. 8) Varenummer og antal af det udleverede lægemiddel, cannabisslutprodukt eller vaccine. 9) Navn på udleveret lægemiddel, cannabisslutprodukt eller vaccine. 10) Fritekst, hvor relevant. 11) Ordinationens doseringskode, hvor denne foreligger. 12) Ordinationens indikationskode, hvor denne foreligger. 13) Ordinationens doseringens- og indikationstekst. 14) Ekspeditionstype. 15) Annullering af en receptekspedition, pga. fejludlevering eller returnering. 16) Rette egne fejlindberetninger, herunder efter anmodning fra Statens Serum Institut eller Sundhedsdatastyrelsen.