BEK 138/2024 · Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder
BEK 138/2024 Art. 3
Sundhedsstyrelsen udarbejder efter bemyndigelse og konkret anmodning fra indenrigs- og sundhedsministeren krav og anbefalinger til regionernes forpligtelse til at rådgive, sparre og vejlede i forbindelse med udførelsen af opgaver i henhold til kvalitetsstandarder efter § 2.
Stk. 2. Læger i almen praksis eller på sygehuse kan give lægefaglig rådgivning, sparring og vejledning. Andre faggrupper på sygehuse med særlige kompetencer kan endvidere give sundhedsfaglig rådgivning, sparring og vejledning. Rådgivningen skal understøtte, at opgaverne varetages på et sundhedsfagligt sikkert grundlag.
Stk. 3. Rådgivningen kan være i relation til et konkret patientforløb eller vedrøre problemstillinger af mere generel karakter.