BEK 127/2024 · Bekendtgørelse om mediestøtte
BEK 127/2024 Art. 25
Projektstøtte
Egenfinansiering til etableringsstøtte, jf. § 23, skal udgøre mindst 40 pct.
Stk. 2. Egenfinansiering til forundersøgelse skal uanset stk. 1 udgøre mindst 25 pct.
Stk. 3. Såfremt projektet har særlig betydning for børn, unge eller andre grupper i samfundet, herunder handicappede, ældre og etniske minoriteter, kan Medienævnet beslutte at reducere egenfinansieringsgraden, så den udgør mindst 25 pct.
Stk. 4. Ved egenfinansiering forstås den økonomiske andel, som udgiver af et nyhedsmedie bidrager med til projektet i forhold til projektets forventede og endelige samlede økonomi uanset, hvordan egenfinansieringen eventuelt er sammensat.