BEK 127/2024 · Bekendtgørelse om mediestøtte
BEK 127/2024 Art. 23
Projektstøtte
Tilskud til etablering ydes til projekter, som sigter mod etablering af et nyt, selvstændigt nyhedsmedie, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, og som efter dets art og indhold er egnet til at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.
Stk. 2. Tilskud kan ydes til forundersøgelser.
Stk. 3. Senest seks måneder efter tilsagn om tilskud skal nyhedsmediet have en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk, ligesom nyhedsmediet skal dokumentere, at kravene i § 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-9 er opfyldte.
Stk. 4. § 5, stk. 4, finder ikke anvendelse på tilskud til etablering.