BEK 114/2024 Art. 4
Operationer med droner
Droneoperationer skal være dækket af en gyldig ansvarsforsikring i henhold til lov om luftfart, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning og bekendtgørelse om forsikring for luftfartøjer og minimumsgrænser herfor for flyvning i Grønland og på Færøerne, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for legetøjsdroner med identifikationsmærket C0.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for legetøjsdroner med en startvægt på under 250 g og med en hastighed, som ikke kan overstige 19 m/s, hvis dronen er bragt i omsætning inden den 1. januar 2025.
Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for offentlige myndigheder og institutioner, som er selvforsikrede.