BEK 114/2024 Art. 28
Statsflyvninger
Droneoperationer efter reglerne i dette kapitel skal ske med agtpågivenhed, forsigtighed og iagttagelse af de flyvesikkerhedsrisici, som operationen kan medføre.
Stk. 2. Inden påbegyndelse af operationer efter dette kapitel, skal den offentlige myndighed foretage en operationel risikovurdering i overensstemmelse med bilag 2.
Stk. 3. I det omfang det aftales, at der skal ske en indberetning i tilfælde af havari eller nærved-havari, skal den offentlige myndighed udarbejde en hændelsesindberetning, der bl.a. indeholder oplysninger om operationen, risikovurderingen og afbødende foranstaltninger. Fjernpiloten skal indberette hændelsen til den offentlige myndighed senest 72 timer efter hændelsen er konstateret. Den offentlige myndighed skal senest 72 timer, efter at myndigheden har modtaget indberetningen om hændelsen, sende indberetningen til Trafikstyrelsen ved anvendelse af de elektroniske indberetningsformularer, der henvises til på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.
Stk. 4. En hændelsesindberetning efter stk. 3 skal indrapporteres efter BL 8-10.