BEK 113/2024 Art. 4
Certifikater til flyvning i den åbne kategori
Certifikater, som udstedes efter denne bekendtgørelse, bilag 1, er kun gyldige til flyvning i den åbne kategori på Færøerne.
Stk. 2. Certifikaterne udstedes som FO A1/A3 og FO A2 til brug i underkategorierne A1 og A3 samt A2 i den åbne kategori i henhold til UAS. OPEN. 020 og UAS. OPEN. 040 samt UAS. OPEN. 030 i bilag 1, del A.
Stk. 3. A1/A3 certifikat og A2 certifikat, som er udstedt af danske myndigheder eller af andre europæiske myndigheder og EØS myndigheder, der har gennemført forordning 2019/947, kan anvendes i overensstemmelse med deres indhold til at flyve med ubemandede luftfartøjer på Færøerne.