BEK 113/2024 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner
Ved anvendelse af bilag 1 gælder følgende definitioner tillige: 1) Ubemandet luftfartøj: Ethvert luftfartøj, der opereres eller er beregnet til at operere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot ombord. 2) Fjernpilot: En fysisk person, som er ansvarlig for sikker udførsel af en flyvning af et ubemandet luftfartøj ved at betjene dets styregrejer enten manuelt eller, når det ubemandede luftfartøj flyves automatisk, ved at overvåge dets kurs og til enhver tid være i stand til at gribe ind og ændre kursen. 3) Udstyr til fjernkontrol af ubemandede luftfartøjer: Instrumenter, udstyr, mekanismer, apparater, tilbehør, software eller ekstra udstyr, der er nødvendige for at kunne operere det ubemandede luftfartøj sikkert, som ikke er en del, og som ikke bringes ombord på det ubemandede luftfartøj.