BEK 112/2024 Art. 16
Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over afholdte og betalte tilskudsberettigede udgifter. Ved anmodning om udbetaling af tilskud vedlægges følgende: 1) Alle tilskudsberettigede udgiftsbilag. 2) De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet efter anden lovgivning. 3) Dokumentation for betaling af udgifterne. 4) Dokumentation for afholdte udbud. 5) Dokumentation for anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, jf. § 13. 6) En kontospecifikation fra regnskabssystemet for de projektrelaterede omkostninger. 7) Dokumentation for korrekt skiltning fysisk og på websted. 8) Slutrapport.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan afvise at behandle en udbetalingsanmodning, hvis bilagene efter stk. 1, nr. 1, ikke indsendes i overskuelig form, herunder hvis der vedlægges bilag, som ikke er relevante for tilsagnet.
Stk. 3. Tilskud udbetales som slutudbetaling.
Stk. 4. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver, inden udbetalingsanmodningen indsendes. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Inden slutudbetaling kan ske, er det en betingelse, at Fiskeristyrelsen har godkendt slutrapporten.