Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 85/2024 · Bekendtgørelse om regler for det nationale standardiseringsorgan og oprettelse af Forum for Standardisering

BEK 85/2024 Art. 7

Forum for Standardisering

In KraftAmtlicher Text

Forum for Standardisering består af en formand og en næstformand og sammensættes blandt det nationale standardiseringsorgans væsentligste interessenter.

Stk. 2. Følgende organisationer indstiller en person til Forum for Standardisering i en periode på 3 år. Organisationerne kan udpege en person fra deres organisation til at deltage i Forum for Standardiserings arbejde: 1) Dansk Industri. 2) Dansk Erhverv. 3) Fagbevægelsens Hovedorganisation. 4) Forbrugerrådet Tænk. 5) Tekniq Arbejdsgiverne. 6) IDA. 7) En repræsentant for GTS-institutterne udpeget af GTS-foreningen. 8) SMV Danmark. 9) Klima energi og forsyningsministeriet. 10) Sikkerhedsstyrelsen. 11) Social- og Boligstyrelsen.

Stk. 3. Den person, som de enkelte medlemmer udpeger til at deltage i Forum for Standardisering, bør have standardiseringspolitisk indsigt fra arbejde med standardisering eller deltagelse i standardisering nationalt eller internationalt således, at medlemmerne aktivt kan bidrage med rådgivning, viden og indsigt om standardiseringspolitiske spørgsmål.

Stk. 4. Optagelse af nye medlemmer i Forum for Standardisering sker ved simpelt flertal. Det nationale standardiseringsorgan skal oplyse Forum for Standardisering om henvendelser vedrørende medlemskab. Medlemmet indstilles til den organisation, der varetager sekretariatsbetjeningen af Forum for Standardisering.