BEK 84/2024 Art. 10
Granskning
Erhvervsstyrelsen kan anmode den eller de personer, som foretager granskningen, om at besvare supplerende spørgsmål til granskningsrapporten. Det nationale standardiseringsorgan kan indstille spørgsmål til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen kan give til de personer, som foretager granskningen.
Stk. 2. Den samlede rapport og eventuelle supplerende spørgsmål samt svar skal inden én uge fra besvarelsen af det sidste spørgsmål til rapporten offentliggøres på Erhvervsstyrelsens og det nationale standardiseringsorgans hjemmesider. Den samlede rapport skal være tilgængelig i minimum 5 år fra rapportens datering.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at hele eller dele af granskningsrapporten skal undtages fra kravet om offentliggørelse, jf. stk. 2. Beslutningen træffes af Erhvervsstyrelsen på baggrund af en konkret vurdering, hvoraf hensynet til det offentliges og det nationales standardiseringsorgans interesser indgår.