Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 35/2024 · Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning på sygehuse

BEK 35/2024 Art. 1

De stemmeberettigede, fristen for brevstemmeafgivning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Ved sygehuse forstås i denne bekendtgørelse: 1) Regionernes egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v., jf. § 74, stk. 2, i sundhedsloven. 2) Selvejende hospicer, som indenrigs- og sundhedsministeren har bestemt, at frit valg-reglerne finder anvendelse på, jf. § 75, stk. 5, jf. stk. 4, i sundhedsloven. 3) Selvejende hospicer i øvrigt, som et regionsråd har indgået driftsoverenskomst med, jf. § 75, stk. 4, i sundhedsloven. 4) De i § 79, stk. 2, i sundhedsloven nævnte private specialsygehuse m.fl., som yder behandling under indlæggelse. 5) Privatejede sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene i forening har indgået aftale med om behandling af patienter i henhold til deres udvidede frie sygehusvalg, jf. § 87, stk. 4, i sundhedsloven, som yder behandling under indlæggelse og har mindst 20 sengepladser, og som er anført på Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortegnelse over private sygehuse m.v., jf. stk. 2. 6) Private institutioner i øvrigt, som et regionsråd har indgået overenskomst med eller på anden måde benytter som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver, jf. § 75, stk. 2, i sundhedsloven, og som yder behandling under indlæggelse og har mindst 20 sengepladser. 7) Private sygehuse m.v. i øvrigt, som efter anmodning er optaget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortegnelse over private sygehuse m.v., jf. stk. 3.

Stk. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører en fortegnelse over private sygehuse m.v., der er omfattet af stk. 1, nr. 5 og 6. Fortegnelsen opdateres en gang årligt.

Stk. 3. Private sygehuse m.v., der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, kan efter anmodning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet blive optaget på fortegnelsen, hvis der skønnes at være behov herfor.