BEK 28/2024 · Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg
BEK 28/2024 Art. 10
Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet
En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for kandidaten, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.
Stk. 3. Hvis der både er sat kryds eller tilsvarende afmærkning ud for ordene »Uden for partierne« og ud for en kandidat opstillet uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for denne kandidat, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.