Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 27/2024 · Bekendtgørelse om stemmesedler og brevstemmemateriale til brug ved bindende kommunale folkeafstemninger

BEK 27/2024 Art. 10

In KraftAmtlicher Text

Brevstemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 100 g/m 2 . Brevstemmesedlerne skal udformes, så de uden sammenfoldning kan anbringes i den tilhørende konvolut.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne anføres øverst i midten med små fede typer »Stemmeseddel«. Umiddelbart herunder anføres med fede typer det spørgsmål, der stemmes om, jf. § 9 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Umiddelbart under den i stk. 2 anførte tekst anbringes en fed, vandret streg.

Stk. 4. Under den i stk. 3 nævnte streg skal brevstemmesedlerne indeholde et særskilt felt for »Ja« og »Nej«. Feltet for »Nej« anbringes under feltet for »Ja« og adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg af samme tykkelse som den i stk. 3 nævnte streg. Feltet for »Nej« afsluttes med brevstemmesedlens nederste kant. Felterne for »Ja« og »Nej« skal være lige store.

Stk. 5. I feltet for »Ja« anføres »Ja« med store, fede typer. Til højre for »Ja« og i passende afstand herfra anbringes med halvfede streger en stor afkrydsningsrubrik. Rubrikken skal have en sådan størrelse, at der er rigelig plads til at sætte et kryds. »Ja« og afkrydsningsrubrikken skal stå i midten af feltet med lige lang afstand til begge sider.

Stk. 6. I feltet for »Nej« anføres »Nej« med store, fede typer. Til højre for »Nej« og i passende afstand herfra anbringes med halvfede streger en stor afkrydsningsrubrik. Rubrikken skal have en sådan størrelse, at der er rigelig plads til at sætte et kryds. »Nej« og afkrydsningsrubrikken skal stå i midten af feltet med lige lang afstand til begge sider.

Stk. 7. Hele bagsiden af brevstemmesedlen påføres blokering (fugleøjne).