BEK 25/2024 · Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg
BEK 25/2024 Art. 5
Under bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen, jf. § 4, anføres adskilt ved en halvfed, vandret streg navnene på de kandidater, der er opstillet for kandidatlisten. Navnene anføres med almindelige typer og adskilles fra hinanden med tynde, vandrette streger.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres i den rækkefølge, som de er anført på kandidatlisten.