Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1867/2023 · Bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet

BEK 1867/2023 Art. 12

Gebyr

In KraftAmtlicher Text

Arbejdstilsynet får dækket de samlede, langsigtede omkostninger ved behandling af ansøgninger om autorisation som rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet og øvrig administration af ordningen.

Stk. 2. De samlede omkostninger, jf. stk. 1, dækkes gennem fem gebyrer, der er fastsat på baggrund af det antal autorisationsområder, jf. § 1, stk. 2, som autorisationen dækker. Gebyret udgør i 2024 følgende beløb: 1) Kr. 13.500, når autorisationen dækker et af de i § 1, stk. 2, nævnte autorisationsområder. 2) Kr. 16.800, når autorisationen dækker to af de i § 1, stk. 2, nævnte autorisationsområder. 3) Kr. 20.200, når autorisationen dækker tre af de i § 1, stk. 2, nævnte autorisationsområder. 4) Kr. 23.600, når autorisationen dækker fire af de i § 1, stk. 2, nævnte autorisationsområder. 5) Kr. 26.900, når autorisationen dækker fem af de i § 1, stk. 2, nævnte autorisationsområder.

Stk. 3. Rådgivningsvirksomheden skal betale gebyr efter stk. 1, også i situationer, hvor der meddeles afslag, eller ansøgningen trækkes, efter behandling af sagen er påbegyndt.

Stk. 4. Gebyrerne reguleres hvert år pr. 1. januar svarende til omkostningerne på området. Gebyrerne vil fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside og af de årlige finanslove.