BEK 1823/2023 · Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau
BEK 1823/2023 Art. 3
Område og tilrettelæggelse
Korte kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb, der skal ligge inden for uddannelsesinstitutionens faglige kompetenceområde. Kurserne kan tilrettelægges på heltid og deltid. Et kursus skal vare mindst 30 undervisningstimer fordelt over mindst 5 undervisningsdage. Kurset må højst vare 240 undervisningstimer af mindst 45 minutters varighed.
Stk. 2. Korte kurser skal være beskrevet i en kursusplan med angivelse af kursets mål, indhold, antal undervisningstimer og forudsætninger for deltagelse i kurset samt udvælgelseskriterier i tilfælde af, at institutionen ikke vil kunne optage alle ansøgere.
Stk. 3. Korte kurser skal afholdes i Danmark.
Stk. 4. Korte kurser udbydes som indtægtsdækket virksomhed, medmindre andet bestemmes på de årlige finanslove.