BEK 1811/2023 · Bekendtgørelse om netværk til dokumentudveksling i den fælles digitale infrastruktur
BEK 1811/2023 Art. 12
Serviceleverandørers anvendelse af den fælles digitale infrastruktur
Serviceleverandører er forpligtede til at føre en komplet dokumentlog over al afsendelse og modtagelse af forretningsdokumenter.
Stk. 2. Dokumentloggen skal indeholde oplysning om 1) dokumenttype, 2) hvilket netværk i den fælles digitale infrastruktur, forsendelsen er foretaget igennem, 3) rolle i forsendelsen (afsender/modtager), 4) tidspunkt for forsendelsen, 5) hvorvidt forsendelsen blev gennemført eller fejlede, og fejlkode for evt. afvisning, 6) universelt unikt dokument-ID til dokumentsporing, 7) eventuelle krypterede signatur-filer, checksummer eller hashes, til integritetsvalidering, 8) den serviceaftager dokumentet er afsendt eller modtaget på vegne af, og 9) det endepunkt, dokumentet er sendt til, eller det endepunkt for tekniske indsigelser, der er angivet i dokumenthovedet, for det modtagne dokument.