BEK 1808/2023 Art. 2
Det er en betingelse for udbetaling af bonus, at elevens ansættelsesforhold har været omfattet af en eller flere praktikaftaler, der opfylder kravene til en praktikaftale indgået efter lov om forberedende grunduddannelse, at den skriftlige aftale er indgået i perioden fra den 1. august 2019 til og med den 31. december 2027, og at aftalen er påbegyndt senest tre måneder efter, at den er indgået.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tildeler og udbetaler bonus efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.